Towers of Wynda - A Neverwinter Nights 2 persistant worldNeverwinter Nights 2

Historien

Langt mod nord ligger landet Wynda med stolte traditioner og et monarki, der har regeret i talrige generationer. Men en nat bliver Kong Cadan og hans tronarvinger fundet myrdet foran højborgen i hovedstaden Ravnsborg. Om morgenen er portene forseglede og hæren rykker ind. På torvet bliver monarkiet erklæret for ophævet og hæren sætter sig på magten, med den selvudnævnte diktator, kendt i befolkningen som Heksekongen, i spidsen.
Ingen har nogensinde set Heksekongen, men hans magt er kraftfuld og enhver overtrædelse af hans love bliver straffet. Hans magt er stærkest i hovedstaden, hvor straffen er hård og kontant. Mennesker er pludselig forsvundet fra gaderne, uden nogensinde at blive set igen.

Mange hylder Heksekongen for den sikkerhed hans magt giver, som gør det muligt at gå frit på gaden. Hovedstadens fem magtfulde adelsfamilier kæmper i usikre alliancer om indflydelse i et land splittet af indre spændinger. På landet er Heksekongens magt mindre. Her findes alt slags udskud, og folk færdes uden beskyttelse fra magthaveren. Det er også på landet at oprøret ulmer, især i takt med at Wynda bevæger sig længere og længere på vejen mod fattigdom.